torsdag den 24. september 2015

Beboermøde om opsætning af altaner i Andelsforeningen Nørrebrogade 58,58-A-C Mandag d. 5. oktober i beboerkælderen kl. 19.30.



Nu starter vi for alvor - nye altaner i ejendommen
Alle interesserede beboere inviteres hermed til et møde med vores valgte altanleverandør Kontech v. Claus Borggaard og vores rådgiver Claes Bohn-Willeberg fra firmaet Bang & Beenfeldt.
Kontech har afgivet tilbud på baggrund af de interessetilkendegivelser om altaner, som beboerne har indleveret i løbet af foråret 2015. Bestyrelsen og det nedsatte altanudvalg har valgt at arbejde videre med Kontech, da de har givet det bedste tilbud ud fra en samlet betragtning af kvalitet, pris og referencer.
Vores administrator Bjarne Johnsen har udarbejdet en beregning, som viser, hvad de enkelte typer altaner vil medføre af stigninger i den månedlige boligafgift, baseret på Kontechs tilbud og de aktuelle lånevilkår på realkreditmarkedet samt et estimat over de øvrige omkostninger, der forventes i altanprojektet. Beregningerne vil blive udsendt til alle i god tid før informationsmødet.
Vores rådgiver og Kontech vil fortælle om den kommende proces, herunder hvornår det vil være nødvendigt for andelshaverne at afgive bindende tilsagn, om de vil have en altan og af hvilken type. Selv om vi har talt og skrevet om altaner længe, må alle væbne sig med tålmodighed, da det vil vare mindst et år, før vi kan forvente at altanerne er færdige. 

Vi håber, at mange vil dukke op og bruge denne lejlighed til at få stillet de spørgsmål I måtte have til vores leverandør, rådgiver og bestyrelsen/altanudvalget.
Bestyrelsen og altanudvalget
           

fredag den 11. september 2015

fredag den 4. september 2015

COPENHAGEN Half Marathon d 13/9

I forbindelse med Cph Half Marathon er der omlægning i trafikken. Ruten er total lukket for trafik på Nørrebrogade ml kl. 9-15
Se rutens forløb og mere info her :
http://cphhalf.dk/trafikinformation